MEDITATION, hvordan virker det?

HVAD GØR MEDITATION GODT FOR?

Forskning på Aarhus Universitet har slået fast, at meditation ændrer hjernen og har stor indvirkning på vores mentale sundhed. Det er påvist, at mindfulness og meditation blandt andet kan afhjælpe stress, depression, angst, øge koncentrationen og lykkefølelsen.

Men nu hvor det er så sundt, hvorfor er der så ikke flere der mediterer?

Ligesom med motion, kræver det optræning og disciplin, at få meditation til at være en fast del af en hverdag. Vi ved, at det er bedst for et voksent menneske, at træne 30 minutter om dagen, men hvor mange undskyldninger kan vi ikke finde på for ikke at træne. Det samme gælder for meditation.

HVORDAN KOMMER JEG IGANG MED MEDITATION?

Jeg startede selv med at meditere, da jeg gik i gang på massageterapeutuddannelsen på Nordlyscenteret i Silkeborg for nogle år tilbage. Det er en fast bestanddel af uddannelserne. Filosofien bag er, at for at kunne hjælpe mennesker bedst, må du træne dig i at være til stede.

Jeg kunne hurtig mærke nogle fordele ved at træne mit fokus, også i mit arbejde som socialrådgiver. Men som alt andet, skal det prioriteres, vil man have fordelene af det.Det er nemt at skære fra, i en ellers så hektisk hverdag.

Tro mig…der har været ups and downs i min egen proces, hvor jeg har kæmpet mod meditationen og hellere ville noget andet, end at sidde stille på en pude.

Det kan være nemt, at falde i ens egne tanker og sindets livlige natur, og lade sig vildlede væk fra intentionen med meditationen, nemlig at leve i sindets oprindelige rolige natur.

Jeg ved, at mange giver op eller tænker, at de ikke mærker fordelene hurtigt nok, men det tager tid, som når vi skal træne muskler op. Det kan være en god idé, at have en lærer, individuelt eller i en gruppe, som hjælper med at guide igennem opstartsforløbet.

Jeg har selv stor gavn af, at være i en udviklingsgruppe, hvor vi mødes nogle gange om året, for at hjælpe hinanden med at fastholde og udvikle meditationen. 

 Er du blevet motiveret til at gå i gang med meditation, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg starter to meditationsgrupper op i Aarhus i november. Og er du ikke fra Aarhus, kender jeg flere gode meditationsundervisere rundt i landet, som jeg vil kunne henvise til.

HVORDAN VIRKER MEDITATION?

Fordelene ved at meditere, har for mig været:

Rolig dog mere livlig – lidt af en selvmodsigelse, men jeg oplever et mere sprudlende sind. Jeg er blevet lettere og gladere.

Mere koncentreret.

Mere til stede i alle situationer.

Gjort op med flere dårlige vaner, som jeg har brugt årevis på at kæmpe med.

Jeg er blevet klogere på mine tanker og følelser, og lært at navigere uden at miste fodfæste.

Jeg har mistet min grundangst, som mange af os går rundt med.

Jeg oplever større kærlighed til mennesker og situationer, hvor jeg før havde mange forbehold.

Ja, og listen kan blive ved.

Jeg har opdaget, at jeg med meditation har fået en anden indre indstilling, som gør livet lysere. Det handler ikke om udefrakommende hændelser eller ting, men et indre udsyn der er blevet trænet. Det er egentlig meget simpelt.

I dag er meditation en fast del af min hverdag, uden besvær.

Vil du hører mere om meditation holder jeg et gratis foredrag om meditation, dets historie, muligheder, virkning og omsætning i dagligdagen d. 9. januar 2019 kl. 18.30-20.00 i Pakhusene på Aarhus Ø. Tilmelding påkrævet på sms 51888943 eller mail camilla@indivias.dk.